Online kursus:
Længere dagslure

Få hjælp til svær dagssøvn og korte dagslure, som påvirker nattesøvnen med jordemoder Karen Kildahl.

Få evighedsadgang til “Længere dagslure” for 699 kr.

Når dagssøvnen er svær, påvirker det ofte trivslen for flere i familien

Videokurset “Længere dagslure” tager udgangspunkt i svær dagssøvn. Du får hjælp til at afdække, hvorfor dit barn sover dårligt om dagen, og hvad du kan gøre ved det.

Alt sammen pakket ind i 3 timers videoundervisning opdelt i små, overskuelige videobidder – lige til at gå til.

Er korte dagslure et problem?

Ikke nødvendigvis. Men korte lure kan være en udfordring for både barn, forældre og søskende.

For når dagssøvnen ikke fungerer optimalt, kan det påvirke vågentiden, nattesøvnen og trivslen for hele familien. Oplever du, at det er svært at putte dit barn om dagen? Oplever I uro om aftenen derhjemme? Har I mange opvågninger og vågentid om natten? Så kan det meget vel hænge sammen med dagssøvnen.

Det får du

Kurset “Længere dagslure” giver dig en grundig gennemgang af 5 vigtige emner:

Hvorfor sover mit barn dårligt om dagen (svær at putte og/eller sover korte lure)

Hvornår er det helt normalt? Hvornår og hvordan kan man løse det?

Kan der være en overset årsag til den svære dagssøvn?

Hvordan bruger man søvnens matematik til at afhjælpe korte lure og svær dagssøvn?

Hvad gør man, hvis de korte lure handler om søvnassociationer? (amning, flaske, vugning, bounce, trille)

Når du har været igennem hele kurset, har du rigtig gode redskaber på hånden til at undersøge, hvorfor dagssøvnen er svær for lige præcis dit barn – og hvad du kan gøre for at løse det.

Svarer på flere hundrede familiers spørgsmål

Kursets indhold tager afsæt i mange hundrede familiers spørgsmål om svære dagslure. De lyder fx sådan her:

Kan korte lure være aldersbetingede?

Hvordan forlænger man en lur?

Hvor længe skal man forsøge at "genputte"?

Hvor længe kan man være vågen efter en kort lur?

Kan det ændres og hvordan?

Nogle gange har barnet brug for hjælp til at falde i søvn. Andre gange er der brug for hjælp til at blive i søvnen efter en kort lur.

Vidste du, at der kan være en sammenhæng mellem de to behov?

Derfor kommer kurset også omkring udfasning af vuggende bevægelser, trillen i barnevogn, slyngevugge, at sove med mad osv. Hvis der er et ønske i familien om at ændre disse associationer ligger redskaberne til det her.

Hej! Vi er Sine Ditlev Bihlet og Karen Kildahl

Sine er sundhedsplejerske og Karen er jordemoder. Vi er ægte søvnnørder og vi vil så gerne se flere familier sove bedre. Derfor deler vi vores viden om familiens søvn i artikler og kurser til forældre.

Når søvnen ikke fungerer, bliver man lynhurtigt bims i knolden. Så vil man typisk bare have hjælp nu-nu-nu!

Det er præcis, hvad du får her hos Nordic Sleep Academy. Konkret og kærlig hjælp med det samme.

Køb "Længere dagslure"

699 kr.